En fuld Viktor - Viktor

Tid: 20:57
Sted: Skolens gange
Omgivelser: Roligt

Caitlyn gik igennem gangen, hun havde en bog under den ene arm og en pakke med tebreve i den anden.

Viktor trampede vedt hen ad gangen mens han mumlede, en del mere højlydt end han habde tænkt, "dumme slimklat, har ingen sjæl, hah! han kan selv ikke have nogen sjæl, hvad ved han også om det? pfft, som om der skulle være noget bedre ved dumt kød", og lagde overhovedet ikke mærke til Caitlyn, så han gik lige imod hende.

Caitlyn så mod Viktor og rynkede brynene. Var det ikke Viktor?

Viktor fortsatte ligeud, og var lige ved at støde ind i Caitlyn, "pfft, hvorfor skulle de ikke have en sjæl? Blitzcrank har i hvert fald tusind gange mere sjæl end Stanwick, dumme slimklat! dumme Stanwick!".

Caitlyn sænkede blikket, det virkede bedst ikke at tage en konfrontation med manden. Det var da lige indtil han næsten gik ind i hende, og hun først i sidste øjeblik fik hoppet til siden!

Viktor stoppede forvirret op, da Caitlyn lige pludselig var foran ham, og så lige pludselig var væk, "huh .. hvad?".

Caitlyn så overrasket op på Viktor og rynkede brynene... overvejede hvad hun skulle gøre. "Hrm er du ok?" spurgte hun høfligt, efter en kort overvejelse.

Viktor så forvirret på hende, han var sikker på han kendte hende et eller andet sted fra, "... nej" sagde han efter at have overvejedet det lidt.

Caitlyn hævede et øjenbryn, ikke det svar hun havde regnet med. "Uhm, ok, hvad er der galt?" spurgte hun.

Viktor prøvede at fokusere, men det var svært, hele verden svømmede lidt, "Zac er dum!" sagde han så, "... og jeg er lidt svimmel" tilføjede han og svejede lidt.

Caitlyn lukkede hurtigt afstanden mellem hende og Viktor i to lette skridt og støttede ham "Zac?" mumlede hun og så på ham "skal jeg hjælpe dig tilbage til dit værelse?" tilbød hun

"Nej!" udbrød han og kneb øjnene sammen, "der er Zac"

"Oh..." Caitlyn nikkede forstående. Problemer med en værelseskammerat. Hun kunne jo ikke rigtigt efterlade ham her alene. "Vil du med til mit værelse og have et glas vand?" tilbød hun tøvende.

Viktor overvejede det, så nikkede han, "jo tak" svarede han og støttede sig op ad hende.

Caitlyn støttede Viktor og førte ham tilbage til sit værelse. Da de kom ind, ledte hun ham over til en af de ledige senge "her, sæt dig ned... så henter jeg dig et glas vand"

Viktor satte sig, "tak" mumlede han efterfulgt af et surt, "... Robotter har sjæl"

Caitlyn kom tilbage med et glas vand i hånden og satte sig ved siden af ham "hvad sagde du?"

"Robotter har sjæl" gentog han lidt højere.

"Sjæl?" sagde Caitlyn overrasket og så lidt på ham "... nogle har" sagde hun så.

Viktor nikkede, "lige præcis!" sagde han, "blitzcrank har!"

Caitlyn nikkede langsomt, hun havde hørt om Blitzcrank, "ja, det har jeg også hørt" svarede hun.

Han nikkede, "Det har han, minst lige så meget sjæl som .. som Zac! eller .. eller mig!"

Caitlyn så på Viktor med undersøgende øjne "Blitzcrank, er han en af dine venner?" spurgte hun.

Viktor nikkede, "Jep" sagde han, og så pludselig meget stolt ud, "faktisk var det mig der lavede ham".

Caitlyn så på Viktor "virkelig?" spurgte hun "jeg husker et andet navn..."