Her er jeg så igen - Tryndamere

Sted: Freljords opholdstue
Tid: 13:08
Omgivelser: folk i opholdstuen

Ezreal så sig bekymret om i opholdstuen, indtilvidere havde han været heldig og undgået at møde Lissandra igen, men man kunne aldrig være for forsigtig.

Tryndamere sad i opholdsstuen og slappede af.

Ezreal fik øje på Tryndamere. *wow!*. Han gik hen mod ha og satte sig på en stol tæt ved, "Hey!".

"Hm?" Tryndamere løftede blikket og så på Ezreal... han var ikke her fra. "Hey?"

"Jeg er en stor fan!" sagde han ivrigt, "Jeg havde hørt rygter om at du gik på skolen, og wow det viste sig at være sandt!"

Tryndamere kunne ikke lade være med at smile og satte sig lidt mere ret op og smilede "nå ja, altid rart at møde en fan"

Ezreal smilte stort, "du er så sej!" sagde han enthusiastisk, "dine kampe er nogen af de bedtse jeg har set" fortsatte han.

Tryndameres smil voksede "ja?" sagde han og så på ham "hvilke er dine yndlings?"

Ezreal overvejede det lidt, før han remsede nogle kampe op og sluttede med, "oh ja, også den der var her sidst i juli", det var kampen mod Aatrox han tænkte på.

Tryndameres ansigt formørkedes og han nikkede "det var også mit livs hårdeste kamp" sagde han og så frem for sig med et fjernt blik "hvor jeg besejrede døden"

Ezreal nikkede, "Jaer, det var vildt sejt!" sagde han ivrigt.

Tryndamere nikkede langsomt "det var en hård kamp" sukkede han "men uanset hvordan man ser på det, så kom jeg ud af kampen stærkere og med et mørkere hjerte"

Ezreal nikkede, "ja, det må have været hårdt ..." sagde han, "... og jeg har hørt han går her på skolen nu?"

Tryndamere sukkede frustreret "han har snydt sig ind på mit værelse!" udbrød han vredt "først går han efter min familie, så prøver han at slå mig ihjel og nu bor han hos mig for at forlænge min evige tortur! Han vil ikke give op før han ser mig knækket, men det skal ikke ske!"

Ezreal nikkede og havde lært lidt af sin sidste samtale, "uh ... det lyder hårdt ..." sagde han, "Det må være forfærdeligt sådan at skulle dele værelse med ham?"

"Hrmf, ikke så forfærdeligt som han ønsker. Jeg skal nok vise ham, jeg dropper ikke ud" sagde han bestemt.

Ezreal nikkede og kunne ikke lade være med at smile svagt, "lige meget hvad?" spurgte han interesseret.

"Ligemeget hvad!" sagde Tryndamere bestemt

Ezreal nikkede, "Awesome!" sagde han glad, han måtte fortælle Cait at hun ikke skulle være bekymret for at skræmme ham væk.

Tryndamere nikkede bestemt.

Ezreal smilede, "Det var heldigt, har han ... gjort noget meget slemt endnu?"

Tryndamere overvejede det "han... jeg er ikke sikker, men jeg er ret sikker på han stod bag flaskehalsen peger på!" sagde han

"uuh, i legede flaskehalsen peger på! det gjorde vi også" sagde Ezreal glad.

Tryndamere lavede en grimasse "men det var skrækkeligt! Jeg mener jeg er forlovet med Ashe, jeg endte med at skulle snave med hendes ene ærkerival, blive kysset af hendes anden ærkerival og tilmed også kysse Aatrox! Det var forfærdeligt!"

Ezreal nikkede lidt, "huh ... det lyder ikke helt så sjovt som vores" sagde han, "... vi har heller ikke så mange ærkerivaler ... men det har i?"