Hey Jayce... så... vi har været venner i lang tid nu - Jayce

"Du må være til kvinder lige så tosset du vil, men jeg forbyder dig at se den kvinde!" sagde han

"Du forbyder mig?" Caitlyns øjne blev smalle "og hvad giver dig retten til at bestemme hvem jeg er og ikke er sammen med?"

Jayce så frustreret på hende "Caitlyn hun er ikke god for dig! Se på hende, hun er ikke lige som os! Hun høre slet ikke til her, hun er et problembarn for Zaun der er kommet på det forkerte hold!"

Caitlyn stirrede på ham, og hvis blikke kunne dræbe.... "hvor vover du, VI er et er de mest vidunderlige mennesker jeg nogensinde har mødt, hvor tror du at du kan tillade dig at tale sådan om hende? Og skær ikke Zaun huset over en kam, der er mere end bare problemer der"

"Caitlyn, kan du slet ikke høre dig selv? Jeg er ligeglad hvor sexet du synes hun er, du bliver nød til at vågne op! Du har brug for en der forstår dig, som er dig... værdig" sagde han

Caitlyns øjne slog gnister "værdig? Og hvem skulle det være? Dig?" hun gik truende imod ham "VI er mig værdig, se ikke ned på hende!"

"Hun er en småkriminel der har undgået loven med nød og næppe, hun er under os!" sagde han

"VI er lige så meget værd som mig!" udbrød hun og knyttede næverne "jeg troede også hun var på samme niveau som dig... men det er nu tydeligt at du ikke nærmer dig hende!"

Jayce så vredt på hende "du ved ikke hvad du siger, dine hormoner taler for dig, hvad har hun gjort, fjollet rundt i frækt tøj og rørt dig de rigtige steder?"

"Jeg elsker hende!" udbrød Caitlyn og måtte bruge alt den selvkontrol hun beherskede for ikke at slå ham.

Jayce spærrede øjnene op og tog et skridt bagud "... du lyver"

"Jeg elsker hende" gentog Caitlyn, mere roligt denne gang og med et koldt blik "jeg elsker hende."

"Du ved ikke hvad du siger" hviskede Jayce, men lød ikke længere sikker.

"... du kan forbyde mig at se hende, du kan sige at mine følelser er forkerte og at jeg ikke bør være i det her forhold" sagde Caitlyn i en rolig tone "men det betyder intet. Jeg ønsker at have din opbakning i denne her sag. Men hvis ikke det er tilfældet, så gør jeg det uden"

"Jeg nægter at stå og se til at du kaster dit liv væk på den... kriminelle lowlife!" sagde han

"Så lad være" svarede Caitlyn og så køligt på ham "hvis du tvinger mig til at vælge mellem dig og VI er der ingen tvivl. Det er VI. Og efter idag... er jeg slet ikke sikker på jeg vil have dig i mit liv, selv hvis du kunne leve med det"

Jayce så lamslået på hende "Caitlyn..." sagde han stille og tog et skridt imod hende.

Caitlyn gik et skridt tilbage "jeg havde virkelig troet bedre om dig. Farvel Jayce" svarede hun og forlod lokalet. Døren smækkede i hovedet på Jayce.

Jayce stirrede lamslået efter hende "jeg..."

Caitlyn gik med tåre i øjnene ind på sit værelse. Først da døren var låst bag hende og hun var sikker på at hun var alene, lod hun tårene løbe frit og lagde sig i sin seng.

//out//

"Hun.." Jayce rystede langsomt på hovedet "hun tænker ikke klart..." han fandt sin mobil frem og fandt nummeret på Caitlyns forældre "...... hvis ikke hun vil lytte til mig, så er der heldigvis andre metoder"

//out//