Pentakill <3 - Mordekaiser

Tid: 09:00
Sted: Den lokale svømmehal

Da skolens skema i dag havde heddet matematik, dansk, engelsk og historie, havde Vayne vurderet at der ikke var noget for hende at komme efter. Hun var trods alt på skolen for at lære at slås. Derfor havde hun valgt at fylde sin dag med noget mere praktisk, træning. Desværre havde lærende fået for vane at tjekke skolens træningslokaler i timerne og sikre sig at folk ikke brugte dem, og ellers var de optaget af timer.

Derfor var hun flygtet til byens lokale svømmehal.

Klædt i en sort badedragt, sort badehætte og et par røde dykkerbriller, havde hun gjort klar til at tage sig nogle baner, da et par irriterende drenge havde sagt noget utænkeligt:

”Erh, hænger der også Pentakill plakater her? Det er jo latterligt, de kan ikke engang spille” havde den ene vantro sagt til den anden
”Folk høre sådan noget bræk nu til dags” havde den anden svaret.

Før Vayne havde tænkt en ekstra gang, var hun gået over til drengene, set dem op og ned og svaret ”bare fordi I småbørn ikke forstår jer på rigtig musik, betyder det ikke resten af os behøver at lide. Gå I tilbage til børnehaven og lydt til jeres vuggeviser, så kan I udtale jer om musik når I er blevet gamle nok til at håndtere heavy metal.”

Drengene havde kigget overrasket på hende, givet hinanden et blik, og tøvende smuttet.

Mordekaiser havde skippet timer for at tage ud og bade. Han nød roen i svømmehallen om morgnen, og at være her mens der var timer mindskede risikoen for at nogen så ham uden hjelmen. Han havde flere gange forsøgt at få hjelmen med ind i svømmehallen, men livvagterne stoppede ham altid med forskellige versioner af den samme trættende sang om, hvordan det ikke var godt for hygiejnen og man kun måtte have badetøj på. De havde sagt noget lignende om øksen. Så når han badede var det altid kun i et par sorte badebukser og med ansigtet frit, så man kunne se hans lysende røde øjne og skulderlange, brune hår.

Han havde været ved at svømme rundt i et af bassinerne, da han hørte nogen snakke om Pentakill. To småknægte havde disset hans band. Han havde været lige ved at gå over til dem, og give dem en demonstration af, hvorfor respekt var vigtigt, da en fan var trådt til i stedet for. Hun havde sat dem på plads og skræmt dem væk.

"Godt at se der er nogen her med god smag" sagde han til kvinden med en let skulen i retning af de to drenge, efter at være svømmet over til der, hvor hun var.

Vayne vendte overrasket blikket mod ham "M-mordekaiser?" udbrød hun. Det har var skidt. Det var rigtigt skidt!

Mordekaiser grinte til hende, "Det er det nemlig, og så vidt jeg hørte, er du en fan?"

"Æ-æh.." Vayne var sjælendt mundlam. Men nu, foran Mordekaiser, sin største hemmelighed afsløret.. følte hun sig fuldstændig nøgen. For ikke at nævne hun ikke var særligt påklædt. Hun rødmede og så ned, det var jo skrækkeligt! Hun følte sig fuldstændig panisk!

Mordekaiser så lidt på hende, den stakkels pige var jo blevet helt mundlam af hans tilstedeværelse, "Tak for at forsvare bandet der" sagde han og smilede til hende, "Det er fedt at have loyale fans".

"Jeg sagde bare sandheden" sagde Vayne og rømmede sig, prøvede at få sin stemme under kontrol.

Han grinte, "Sandt" han så vurderende på hende, "Jeg tror ikke vi har mødtes før? Må jeg spørge lom dit navn?"

*Hvad?* Vayne så overrasket op på ham. Kunne han ikke genkende hende? Hun smilede overrasket, hun var reddet! Hun sagde det første navn der kom til hende, hvilket desværre var hendes eget "Shauna"

Mordekaiser så overraskede på hende, han havde hørt det navn før "Vaynes kusine?"

Vayne skældte sig selv ud, men sørgede for ikke at vise det på overfladen "Ja, det er mig"

Han nikkede, "Rart at møde dig" sagde han, "Som du nok ved, går jeg jo på skole med din kusine"

"Ja.." sagde Vayne og så på Mordekaisers ansigt... "jeg tror aldrig jeg har set dit ansigt før"

Mordekaiser grinte "Det er der ikke mange der har" sagde han og blinkede til hende, "Så du kan føle dig unik på det punkt ... de tillader ikke hjelme i svømmehallen".

Vayne rødmede svagt. Det her var ved at blive uacceptabelt. Hun kunne kun trøste sig med at Mordekaiser ikke vidste det var hende... hvilket åbnede nogle helt nye døre "jeg var til jeres sidste koncert. Jeg må have hørt Lightbringer over 100 gange efterhånden... og bare rolig, jeg downloader ikke jeres musik, jeg køber den"

Mordekaiser grinte til hende, "Godt at høre, vi er også ret tilfredse med det nummer" sagde han, "Karthus brugte for evigt på lyrikken"

"Han er talentfuld" sagde Vayne og rømmede sig "det er I alle"

Mordekaiser smilte til hende, "Tak, ja jeg er også glad for at have ham som sanger, han ved virkelig hvad han laver, men hey, det manglede også bare til det fedeste band i verden"

Vayne smilede til ham "jeg blev forresten rigtig glad for autografen.." sagde hun

Mordekaiser besvarede smilet med et grin, "Det er jeg glad for, jer ser at jeg ikke tog fejl"

"Hm?" Vayne så spørgene på Mordekaiser

"Min smukkeste fan" forklarede han.

Vayne rødmede igen og vidste ikke helt hvor meget mere af det her hun kunne klare. Hun rømmede sig "mange tak" svarede hun.

Han grinte til hende, "Så, kommer du tit her?"

"Et par gange om ugen, for at holde kroppen igang" svarede hun og så på Mordekaiser.. hun kunne ikke lade være med at kigge på hans ansigt, velvidende hun nok ikke fik det at se igen "gør du?"