Så er der romantik i luften - Mordekaiser, Vayne

Mordekaiser så forvirret på hende, "At du lagde, eller fik nogen til at lægge, det på mit værelse?"

Vayne så nu helt forvirret ud "hvad.. jeg har ikke sendt dig noget!" udbrød hun "du har sendt mig et brev."

"Det har jeg bestemt ikke" svarede Mordekaiser fornærmet igen, "Du sendte mig et lyserødt kærlighedsdigt!"

"Jeg ville aldrig..." Vayne så frustreret på ham og tog brevet "det her lå på min seng da jeg kom fra timer." sagde hun og gav ham det i hånden.

Mordekaiser fandt sit eget brev frem, "Det her lå på min seng" sagde han og gav det til hende, før han tog 'sit' brev. Han gik i gang med at læse.

"..." Vayne tog imod den lyserøde tingest og læse det med smalle øjne.

Mordekaiser kom til at grine, "Jeg havde håbet du havde højere tanker om mig end det her".

"... right back at ya" mumlede Vayne og så skeptisk på ham "du troede jeg havde skrevet det her?"

Han trak på skuldrene, "Jeg overvejede om det var en fælde af en slags, men da du ikke skød mig så snart jeg trådte ind ad døren ..."

"... det giver mening" sagde Vayne og følte sig pludselig dum over at have troet Mordekaiser overhovedet ville have følelser for hende, selv hvis hun havde været åbenlyst interesseret. "Det er tydeligvis nogen med en dårlig sans for humor. Jeg beklager du troede jeg havde sendt dig det her, jeg tror ikke der er mere i sagen"

Mordekaiser nikkede lidt og rystede på hovedet, "og ringe digterevner".

Vayne nikkede...

Han grinte svagt og rystede på hovedet igen, "Hvorfor nogen ville gøre det dog ..."

"For at irritere mig" sagde Vayne køligt "... eller dig" tilføjede hun så.

Han nikkede lidt, "Muligvis os begge to ... har vi nogen fælles fjender?"

Vayne nikkede langsomt og tænkte... "er der nogen fra Noxus der ikke bryder sig om dig?"

Mordekaiser trak på skuldrene, "Kender ikke nogen fra Noxus .. jo vent" han rynkede brynene, "Men jeg tror ikke det her er Dravens stil"

"Draven?" sagde Vayne og kiggede ned på brevet "... det passer dog på digter evnerne."

Mordekaiser grinte lidt, "Det tror jeg gerne"

Vayne rynkede brynene "han kunne have fået Sona til at efterlade mit her..."

Han nikkede lidt, "Og hun kunne også sagtens have efterladt et på mit værelse ... men ville hun gå med til det?"

"Måske..." sagde Vayne tænksomt "det er jo en 'uskyldig spøg', hvis det bare har været for at irritere... måske har han ikke sagt hvad de indeholdt..."

Han rystede på hovedet, "Brevene var helt lyserøde ... hun havde nok regnet det ud"

"Mit var sort" sagde Vayne

"Men mit var pink ... og havde læbestiftsmærker ... men jo, måske" sagde han tænktsomt, "Jeg kunne jo spørge hende"