Lad os lærer hinanden at kende - bilgewater

Graves sukkede svagt og brød kysset. Han så alle andre steder hen end på Fate, "... Diana s p eller k?" spurgte han i stedet, "Du skal ... " han følte sig helt blank, ".. synge en sang for os alle sammen"

Fate trak vejret lidt tungere end normalt. Han så på Graves imens han talte og rykkede sig langsomt, modvilligt væk fra ham.

Miss Fortune smilte svagt af de to.

Diana sukkede tungt..."fint..."mumlede hun og begyndte stille at synge...

Først virkede virkede det sjovt, men efter de første par minutter begyndte Graves at fortryde sin beslutning. Han skævede over mod Fate og men Diana sang rykkede han lidt nærmere.

Fate lyttede interesseret i starten men... blev lidt forvirret da Diana ikke stoppede... intet af det betød dog noget, da Graves pludselig rykkede sig nærmere. Hans hjerte bankede hurtigere og han holdt vejret.

Miss Fortune gabte højt efter et par minutter.

Diana forsatte!

Graves rykkede langsomt tættere på Fate.

Graves rykkede igen... Fate sank en klump.. ville han stoppe hvis han rørte sig? Kunne han række ud efter ham?

Miss Fortune lukkede øjnene og lagde sig ned i sin stol.

Diana blev færdig og åbnede øjene

Graves rykkede sig en lille bitte smule tættere på Fate.

Fate grabte højt og strakte sig. Han rykkede sig samtidig tættere på Graves "sarah, s, p eller k?"

"hent os nogle øl"

Miss Fortune glippede lidt med øjnene og skubbede så to flasker øl tværs over bordet mod ham.
"Diana, s p eller k?" sagde hun træt, "Hvis the greater king Fate vil have koldere øl, så gå lige hen i køkkenet og hent dem".

Diana rullede med øjene og gik ud i køkkent med vrækkende røv og kom tilbage med fire øl og kastede dem til de forskellige "tf s p eller k" spurte hun "fortæl en historie med dig og graves" sagde hun

Graves greb sin øl og tog straks en står tår, han havde brug for alkohol.

Fate åbnede sin øl og lagde en arm om Graves. "Der var engang en charmerende ung mand der knuste hjerterne på alle kvinder han mødte" Fate blinkede til dem "I gættede rigtigt, det var mig. Men han var en ensom mand. Han gik igennem verden, uden nogen ligemand.. indtil en fantastisk dag" hans øjne glimtede "det var 6. klasse, en grå onsdag som alle andre onsdage.. indtil døren gik op og en ny dreng kom ind. Hans navn var Malcolm. Øjeblikkeligt havde han fanget vores unge helts interesse... der var bare noget... ved ham. Han var anderledes, hans øjne gemte på noget, vores helt kun havde set hos sig selv..." fortalte han

Miss Fortune lænede sig interesseret frem, "Fortæl endelig videre" sagde hun.

Diana nikkede og tog en tår

Graves fnøs irriteret, men afbrød ham ikke.

"Så... den dag i spisefrikvateret, udfordrede vores smukke helt, Malcolm til et spil. Før jeg kan gå videre må i forstå en ting. Den smukke helt var ubesejret i alle spil, ingen på skolen havde nogensinde kunne vinde over ham. Malcolm accepterede udfordringen. Da de endelig skulle vise deres kort, gispede alle tilskuere. Vores helt var stadig ubesejret... men for første gang i sit unge liv, stod det lige" Fate smilede blidt "og det var den dag vores helt vidste han ikke var alene"

Miss Fortune klappede af historien og smilede svagt.

Diana grinte svagt af historen og klappede blidt

Graves sendte ham et irriteret blik, "... det lyder alt sammen meget bedre, hvis man ikke kender slutningen" sagde han.
"Miss Fortune, s p eller k?" spurgte han, hun valgte s, "er du vild med nogen på skolen?".