Caitlyn? Hvad er de vi høre?! - VI

Vi så på ham "jeg ved at inden hun mødte mig havde hun denne forskruede ide om kærlighed der gik ud på at man burte finde sammen af social baggrund" sagde hun

Caitlyn lukkede øjnene og tog en dyb indånding..

"Forskruet?" spurgte Edgar og så vredt på VI "du har været inde og pille ved hendes hjerne!"

Alison fulgte med i samtalen.

Vi så vredt på ham "jeg har ikke været inde og pille det eneste jeg har gjort er sige hvordan kærlighed virker" sagde hun

"Du skal ikke tale om kærlighed og min datter, du skal holde dine beskidte fingre fra hende!" sagde Edgar.

"Far, hør nu.." begyndte Caitlyn

Vi så på ham med smalle øjne "så du kan sige mens du kigge din kone eller CAitlyn i øjene at den eneste grund til i kom sammen var fordi i var i det samme sociale lag og det var til fordel for jer begge der var ikke den eneste smule kærlighed mellem jer" sagde hun og så på edgar og alison

"Selvfølgelig elsker jeg min kone" snerrede Edgar "hvad er det her for noget? Min datter skal ikke omgås din type!" han rejste sig vredt op og så ned på hende.

"Far!" sagde Caitlyn bedene.

"fra dag et?" spurte vi vredt

"Selvfølgelig, fra første gang jeg så min smukke kone. Du derimod" hans blik var koldt "du har intet at gøre med min datter, jeg vil ikke se din type i nærheden af hende"

"det var sjovt for det skete også for os" sagde hun vredt og trak hende ind til sig

Caitlyn rødmede svagt, hvilket tændte ild i Edgars blik "du slipper hende lige nu!" brølede han og greb ud efter Caitlyn!

"aldrig" sagde vi og trak hende helt ind til sig og lagde begge arme om hende

"Edgar" Alison havde rejst sig og lagde en hånd på hans arm.

Edgar stoppede og så mod hende "hvad?"

Alison rystede kort på hovedet og betragtede VI og Caitlyn lidt "Caitlyn, er dette her virkelig noget du vil?" spurgte hun alvorligt.

Caitlyn sank en klump "ja mor"

Vi så lidt nervøst og krammede CAitlyn tættere og nussede hende forsigtigt på armen

Edgar åbnede munden for at protestere, men Alison klemte blidt om hans arm "og du synes ikke det er upassende for dig at fjolle rundt med dette her pigebarn?" spurgte hun.

"Jeg fjoller ikke rundt, jeg elsker hende!" sagde Caitlyn

Vi så på dem "og jeg elsker hende" sagde vi

"Du skal ikke..!" Edgar skulle igen til at råbe, men endnu engang holdt Alison ham tilbage "jeg ved ikke Edgar, jeg synes hun har et eller andet.."

Caitlyn og Edgar så begge overrasket på Alison.

"Hvad?!" udbrød han.

"jeg beder dem...døm mig alt i vil...men vi er glade og lykkelige sammen..." hviskede Vi og så på Alison bedene

"Alison!" Edgar så bekymret på hende "hvad er det du siger?"

"Edgar, elskede, hvad med om jeg lige taler lidt med Caitlyn?" spurgte hun og betragtede VI med undersøgende øjne.

Vi nikkede stille "nok en god ide" sagde vi og slap hende stille "vi ses om lidt" hviskede hun og kyssede hende på kinden og gik mod døren

Edgar så på Alison med tvivlende øjne og fulgte så med VI.....

Vi åbnede døren for ham og lukkede den efter ham og så på ham

"..." Edgar kom ud og så på hende "tro ikke at det her er slut"

"hvis du vil gøre hvad der er din datter best så overvejer du det virkelig" Sagde hun

Edgar så hende i øjnene "mener du virkelig at du er det bedste for min datter? Du tror ikke der findes end bedre person for hende? Af alle de mennesker der findes, så er du den der er min datter værdig? Hvad kan du give hende?"

"en som holder af hende for hvad hun er, en som tager hende for hvad hun er og ikke tiltere, hvor hun er født eller hvem hendes forældre er. er jeg hende værdig...et ærligt svar ville nok være nej...Caitlyn er en fantatisk person som altid var der for mig vi havde en sværg start...men vi kom forbi det" sagde hun stille